Israels politiske virkelighed

By Ole Groth-Andersen - TakeAPen correspondent in Denmark

Vi ved, at Arafat løj, vi ved at hans efterfølgere gør det samme. Vi ved de taler fred og mener Jihad og alt dette bliver igen og igen dokumenteret fra flere sider på fornem vis. Så jeg vil her bare koncentrere mig om den del af det politiske, som jeg mener er faren for Israel ved disse fredsprocesser. Og det er uforståeligt, at vore vestlige politikere ikke ser det, når det hele er så umiddelbart åbenlyst. Eller er det ganske enkelt fordi de ikke vil se det? Sommetider undskyldt med et "af hensyn til fredsprocessen".

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening med Fatih El-Abed og Ole Olsen og andre debattører samt dem, i hvis navne man har mistanke om, at de også debatterer, i spidsen, udmærker sig ved at ligne ledende palæstinensere, som afdøde Yasser Arafat og nuværende Mahmoud Abbas på en prik.

De giver udtryk for de samme fromme forhåbninger, som de fleste af Israels fjender gør, for at virke fredsvenlige, men som slet ikke harmonerer ikke med, hvad de siger til hinanden på arabisk.

Når de ikke direkte lyver, så anvender de misvisende formuleringer, der ikke kun er anti-jødiske udover, naturligvis, at være anti-israelske, men ofte også er direkte anti-semitiske. Og de vil fred med Israel oftest udtrykt som retfærdighed for alle? Nej de vil ej!

Man kan lidt ironisk sige, at Hamas i Gaza og Hizbollah i Libanon, er mere ærlige end PA. Hamas, som undertrykker egen befolkning eksempelvis ved at kræve kvinderne tilbage til Taleban lignende tilstande og slagter og lyncher alle modstandere i luksusaktivisternes Gaza,  siger åbent det væsentlige for mit indlæg, at de vil den jødiske stat og den jødiske befolknings udslettelse.. De vedkender sig nærmest offentligt, at være stolte af Hitlers indsat mod jøderne under II. Verdenskrig og såvel Hamas, som deres allierede i Libanon, Hizbollah, er da også begge finansieret af islamiske Iran med nazisten og Holocaust benægteren Abinejad ved roret. De andre lader som om de vil noget andet. Men så smutter det for dem i ny og næ.

Mahmoud Abbas: "If all of you [Arab States] will fight Israel, we are in favor"

                   [Al-Hayat Al-Jadida (Fatah), July 6, 2010]

Og alt dette bringer mig tilbage til alt det som ikke må siges noget sted af hensyn til "fredsprocessen", nemlig, at  Stormuftien af Jerusalem, Haj Amin al-Husseini, jo også var  enig i "Die Endlösung" og han stillede arabiske tropper til rådighed for Hitler. Det var så dengang, da de fleste arabiske lande havde deres sympatier godt plantet i Nazitysklands favn.

Men i nutiden fortsætter araberne i stor udstrækning med deres nazistiske ikoner,  og så sent som forleden dag den 4. Juli 2010 kunne man på Libanesisk TV opleve en tidligere libanesisk Minister Wiam Wahhab sige: "I Like the Germans Because They Burned the Jews" (Al-Jadid/New TV (Lebanon) - July 4, 2010 - 01:52). Palæstinenserne undlader heller ikke at demonstrere deres sympatier for Holocaustens fader, Hitler og nazismen. Og som sagt lægger hverken Hamas eller Hizbollah skjul på sine pro nazistiske rødder.

Palæstinenserne med PA, Abbas, Hamas i spidsen forherliger fortsat selvmordsbombemænd og kvinder, hylder bagmændene til terror. Den 3. Juli 2010 døde Muhammad Daoud Oudeh, hjernen bag OL 1972 i München massakren på israelske sportsfolk, og Mahmoud Abbas mindedes ham således: ""A wonderful brother, companion, tough and stubborn, relentless fighter" Værsgo at spis! Det er Vestens darling, Mr. Abbas.

Og I skolerne lærer børnene, overalt I det lykkelige Palæstina og Gaza, had til jøder, had til Israel og overalt I den arabiske Verden finder man skoleatlas, hvor kun et aldrig eksisterende Palæstina eksisterer. En gennemgående bevidst fejl anvendes nemlig konstant. Palæstina som en nation med et folk. Efter nedrivningen af det II. tempel i Jerusalem år 70 genopfandt romerne navnet Palæstina, som et skældsord, for deres besværlige jødiske besiddelse, som ellers kun cirka 400 år tidligere var anvendt af Alexander den Store I hans korte tid som Ægyptisk og mellemøstlig erobrer, idet han døbte filistrenes område de vantros land, i dag udtalt: Palæstina.

Under I. Verdenskrig blev tyrkerne fordrevet fra mellemøsten. I 1917 kom Balfour deklarationen om et jødisk hjemland. I 1920 ved skabelsen af Folkeforbundet blev Balfourdeklarationen indskrevet I chartret for Folkeforbundet og Palæstinamandatet (nuværende Jordan, Israel, Vestbred og Gaza) kom under britisk administration. Allerede året efter fik araberne, som lovet af den legendariske, men vildt overvurderede og faktisk lidt latterlige eventyrer, Lawrence, også kendt som Lawrence of Arabia. sit land, Transjordanien, senere Jordan, som blev udskilt fra Palæstinamandatet. Derfor er de nuværende jordanere for flertallets vedkommende etnisk set samme arabere som dem, der i 1967 opfinder at kalde sig palæstinensere.

PA TV host to children: Jews are "our enemies," Israeli soldiers are "wild animals"

Source: Palestinian TV (Fatah), June 21, 2010

Det var Arafat, der stod bag således, at araberne på Vestbred og i Gaza nu ikke mere bare var et efterladenskab efter de mislykkede krige mod Israel, men blev et folk, om end stadig bare dem som blev efterladt da det ikke lykkedes den arabiske verden at udslette jøderne og fjerne Israel.

Man kan derfor konkludere, at araberne fik Jordan I 1921 (ca. 92.000 KM2), og jøderne Israel, men først 31 år efter det blev lovet og få år efter Holocaust, og den nyfødte nation blev straks angrebet af den samlede mere eller mindre pro-nazistiske arabiske verden med Irak, Ægypten, Jordan, Syrien, Libyen og Saudi Arabien I spidsen for at fjerne Israel og nu definitivt resten af den jødiske befolkning fra landkortet.

Israel dækker i dag sådan cirka 22.000 KM2 (På Jyllands størrelse) med cirka 7,2 millioner indbyggere, 75% jøder, 20% arabere (muslimer 4/5, kristne 1/5.) og 5% drusere og andre minoriteter. Overfor står araberne (hovedsalig muslimer) med 400 millioner indbyggere fordelt på over 22.000.000 KM2 med Verdens største samlede oliereserver. Rige lande med råd til haller med skisportssteder, herunder alpine skibakker med kunstig sne, kunstige badeøer, kunstige vandfald og guld og glimmer og luksus så Las Vegas ligner en forstad til Bethlehem.

Så man kan ikke rigtig påstå, at araberne er klemt inde af Israel, men er nok klemt I anden forstand, nemlig af egen fordrejning af virkeligheden med Fatih El-Abed, Ole Olsen og kompagni  i Danmark, tilsvarende grupperinger i andre lande,- og afdøde Arafat og nuværende Abbas og Hamas, Hizbollah, arabiske politikere og Iran, Abinejad i Mellemøsten, i spidsen  med antisemitisk, antijødisk og anti-israelsk propaganda.

Og det er det Israel, som Mellemøstens eneste demokratiske land med ytrings- og pressefrihed, men med mange fjender, er op imod.