Når bare de kan skade Israel

Brev i Jyllandsposten - 7/9-2011

Ole Groth-Andersen

Offentliggjort 07.09.11 kl. 03:01

Hvorfor anmoder PA (den palæstinensiske myndighed) FN's generalforsamling om en anerkendelse?

I fortsættelse af et indlæg i Jyllands-Posten 2/9 under overskriften "Palæstinenserne forsøger igen", som er en fin oversættelse af David Harris' vurdering af situationen om palæstinensiske lederes forsøg på igen at få FN's generalforsamling til at anerkende en palæstinensisk stat uden om fred med Israel: Jeg synes bestemt, at dette indlæg rejser et spørgsmål, som flere andre artikler har rejst, nemlig:

Hvorfor forsøger de palæstinensiske myndigheder igen at benytte det anti-israelske flertal i FN's generalforsamling frem for at forhandle en fred med Israel?

Hvorfor?

Jeg tror, at jeg kender svaret, som ikke kan formuleres bedre, end det er gjort af netop en israeler, som er tilhænger af en tostatsløsning, men en forhandlet løsning. Hermed svaret, oversat fra engelsk, som det var formuleret til Washington Post forleden, dog lettere redigeret:

»Hvorfor anmoder PA (de palæstinensiske myndigheder) FN's generalforsamling om en anerkendelse af en palæstinensisk stat uden om en fredsaftale med Israel på trods af en overvældende risiko for, at det kun vil gå ud over palæstinenserne selv med sådanne ensidige skridt?«

Bedøvende ligeglade

Jeg tilbyder hermed et svar på spørgsmålet, om end jeg selv hader pointen i mit eget svar.

Hvorfor? Jo, fordi den vise (kloge) modpart altid går efter et "vinder-vinder"-princip (hvor begge parter står tilbage med en politisk sejr). En tåbe eller et fjols af en egoist går altid efter "jeg vinder-du taber". Men palæstinensiske ledere går altid efter en tredje løsning: "taber-taber"-løsningen (hvor begge parter taber).

Når bare de har udsigt til at skade Israel, så er de nemlig bedøvende ligeglade med, at de også skader deres eget palæstinensiske folk.

Ole Groth-Andersen

Værløse